Uddannelsens struktur og forløb
Uddannelsen er opbygget med i alt 6 obligatoriske moduler, 3 valgmoduler samt et afgangsprojekt. For at få en fuld diplomuddannelse skal alle moduler gennemføres og alle eksaminer samt afgangsprojekt være bestået. Uddannelsen varer 3 år inkl. afgangsprojekt. Hvis du ønsker at blive indviet som diakon skal du have gennemført hele uddannelsen.
Du kan vælge at koble enkelte moduler fra Diakoni og Ledelse med andre diplomuddannelser. Og du kan desuden vælge at tilmelde dig enkelte moduler fra Diakoni og Ledelse.
Du kan læse mere om uddannelsen i studieordningen samt uddannelsesbeskrivelsen for diplom i ledelse.
