At leve med sorg

”Jeg savner ham så meget, at jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre”.

”Set i bakspejlet så mistede jeg det dyrebareste, jeg havde, og jeg vil aldrig få noget sådan igen. Jeg vil for altid være en anden, men nu ved jeg, at jeg kan leve et godt liv alligevel”.

Forfatteren og præsten Gurli Vibe Jensen stillede engang spørgsmålet ”Kan man synge i sne?” Tilsvarende kan man spørge: ”Kan man leve med sorg?” Det tror vi, man kan.

Tusinder møder hver morgen dagen set gennem sorgens øjne. For nogle få forbliver det som om, der altid er trukket et gardin mellem dem og virkeligheden. Men for de allerfleste begynder den nye virkelighed stille og stædigt at vokse frem og blive til det deres nye liv. Den del af livet, hvor tabet af deres elskede for altid er med til at give dem deres helt særlige karakter.

Hvad vil det sige at sørge? Hvad er sund sorg, og findes der også usund sorg? Kan man tale om et egentligt sorgarbejde? Hvorledes kan vi møde sørgende på en god måde? Hvilken plads har begreberne mening og håb i sorgen?