Personlig udvikling

I diakoniuddannelsens undervisning lægges der stor vægt på, at den studerende gennem en personlig udviklingsproces bliver fortrolig med egne stærke og svage sider med henblik på at kunne møde sin næste uden selv at stå i vejen for dette møde med sin egen psykiske "bagage". Uddanelsen forudsætter derfor, at den studerende er indstillet på at lade sig konfrontere med egne udviklingspunkter og arbejde med disse. Pga. uddannelsens særlige karakter opretter Institut for Diakoni altid mindre hold, der giver lærerene optimale muligheder for at være sparringspartnere for de studerendes personlige udvikling.

Afklaring af spørgsmål som

• Hvad er jeg god til?
• Hvad bør jeg holde mig fra?
• Hvad kan jeg med fordel arbejde med hos mig selv?

er af afgørende betydning for gennemførelsen af diakoniuddannelsen på Institut for Diakoni.

I den personlige afklaringsproces ses den studerendes afmagt og"besværlige sider" som ressource- og udviklingsmuligheder, og der arbejdes målrettet med disse i dyb respekt for den enkeltes personlige grænser og ønsker.
Læringsprocessen skræddersyes i høj grad til den enkelte deltager, således at denne målrettet bliver i stand til at udøve diakoni på sin egen arbejdsplads. Målet er at integrere fag, tro og person som en helhed i det diakonale arbejde.

De studerende opøves i at optræde både tydeligt og nuanceret i kontaktsituationer, og vi lægger vægt på fortrolighed med egne behov, så disse ikke hæmmer, men fremmer kontakten. De studerende lærer at indgå i en reflekterende proces med sig selv, hvor de bliver i stand til at gennemskue de hindringer, som egne tillærte adfærdsmønstre kan lægge for det umiddelbare møde. En væsentlig del af den enkelte studerendes personlige udvikling under uddannelse er således at lære at betragte sine egne adfærdsmønstre med kærlige øjne og at forsone sig med dem. Dette er vejen til diakoniuddannelsens mål: At blive i stand til at genkende grundlæggende menneskelige behov, at sætte ord på dem og at handle i forhold til dem.